Annonce

Flere kommuner indfører egne minimumsnormeringer

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

En del kommuner forholder sig afventende til udfaldet
af de aktuelle finanslovsforhandlinger. Men mindst syv kommuner indfører egne minimumsnormeringer.

Annonce

Der mangler voksne hænder i vuggestuer og børnehaver. Det erkender flere kommuner, som nu skruer op for normeringerne i daginstitutionerne. Colourbox

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Mens Folketinget i øjeblikket forhandler om, hvor mange penge der næste år skal afsættes til bedre normeringer i daginstitutionerne, har flere kommuner allerede vedtaget at indføre minimumsnormeringer.

Det drejer sig om mindst syv kommuner, der på hver deres måde og med udgangspunkt i forskellige definitioner har besluttet at indføre minimumsnormeringer. De syv kommuner er Helsingør, Frederiksberg, Herlev, Albertslund, Frederikssund, Slagelse og Horsens.

Det viser en gennemgang af kommunernes budgetforlig foretaget af FOA Fag og Politik.

Kommunale forskelle


Gennemgangen tager udgangspunkt i de 80 kommuner, som på analysetidspunktet har offentliggjort deres budgetforlig. Med minimumsnormering henviser kommunerne til en normering på 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn. Men der er blandt andet forskel på, om kommunerne tæller lederne med i den normering. 

"Vores gennemgang viser, at der kan være forskelle mellem kommunerne, når det kommer til at definere minimumsnormeringer. Desuden viser budgetforligene ikke, hvordan den konkrete normering vil komme til at se ud på de enkelte stuer," forklarer cheføkonom i FOA Kasper Manniche.

Desuden kan der være besparelser på andre dele af børneområdet, eksempelvis dagpleje eller SFO og fritidshjem, som gennemgangen ikke tager højde for.

En går den modsatte vej


Ud over de syv kommuner, der har vedtaget minimumsnormeringer, vil 14 kommuner afsætte penge i budget 2020-2023 til bedre normeringer på dagtilbudsområdet, mens en enkelt kommune nemlig Lemvig går den modsatte vej og sænker normeringen.

I alt ni kommuner skriver i deres budgetforlig, at de afventer eller forventer, at der kommer penge med til øget normering ved finansloven. I denne gruppe indgår også kommuner, der vil iværksætte analyser af normeringerne i kommunens institutioner frem mod budget 2021.

Lige nu forhandler folketingets partier om finansloven for 2020, og her er netop minimumsnormeringer på dagsordenen. Regeringen med finansminister Nicolai Wammen i spidsen har tidligere meldt ud, at der ikke er økonomi til, at minimumsnormeringer bliver fuldt indfaset før år 2025. Sammenlagt har regeringen meldt ud, at den vil bruge et beløb på 2,1 milliarder kroner ekstra til blandt andet bedre normeringer, grøn omstilling og uddannelse.

SF har meldt ud, at de går til forhandlingsbordet med et krav om minimumsnormeringer defineret som 1 voksen til 6 børnehavebørn og 1 voksen til 3 vuggestuebørn i hver enkelt daginstitution, hvilket ifølge SF vil koste omkring to milliarder kroner. Derimod har Radikale Venstre meldt ud, at de definerer minimumsnormeringer som et gennemsnit for kommunen og ikke den enkelte institution.

Kommuner med egne minimumsnormeringer

1. Helsingør: Afsætter 39,8 millioner kroner i periode 2020-2023. Definerer minimumsnormeringer som 3 vuggestuebørn til 1 voksen og 6 børnehavebørn til 1 voksen. Lederne tæller ikke med i normeringen.

2. Frederikssund: Afsætter 5,1 millioner kroner i 2020 stigende til 5,6 millioner kroner i 2022. Den øgede normering indføres ’så hurtigt, som det er muligt at rekruttere pædagoger.'

3. Horsens: Afsætter 6 millioner kroner om året således, at man i budgetperioden vil være ’på niveau med de aktuelle normeringsanbefalinger’. Det forudsætter et tilsvarende løft hvert år for at nå minimumsnormeringer i budgetperioden.

4. Frederiksberg: Afsætter 10 millioner kroner i 2020. Definerer minimumsnormeringer efter Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, der blandt andet tæller ledere med i normeringen. Fastholder en fordeling med 60 procent pædagoger og 40 procent pædagogmedhjælpere.

5. Herlev: Afsætter 8,6 millioner kroner. Indfører en stigning i forældrebetalingen på 100 kroner om måneden for en vuggestueplads og 79 kroner om måneden for en børnehaveplads.

6. Albertslund: Afsætter 12,2 millioner kroner plus medregner en øget forældrebetaling på 3,4 millioner kroner. Definerer minimumsnormeringer efter Danmarks Statistiks metode, som blandt andet tager udgangspunkt i minimumsnormeringen inden for en 37 timers åbningstid. Tager ikke højde for sygdom og fravær ved møder og planlægning. ’Det er derfor fortsat en præmis, at forældre vil kunne opleve, at der ikke er personale helt svarende til minimumsnormeringen på alle tidspunkter af dagen’. Har en ambition om en fordeling mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere på 70/30.

7. Slagelse: Afsætter 2 millioner kroner hvert år fra 2020 stigende til 8 millioner kroner i 2023.

Kilde: FOA Fag og Politik

Note: Vedrørende forældrebetaling fremgår det ikke klart i kommunernes budgetforlig, om de angivne millionbeløb medregner en stigning i forældrebetalingen.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies