Annonce

Hjemmehjælper Elinor Laursen sidder ved et bord sammen med Karen Bille

#glemmerdigaldrig

Først brækkede Karen anklen - og så faldt hun for Elinor

Af Marlene Grøftehauge
Journalist

Da den nu 80-årige Karen Bille var nødt til at få kommunal hjemmehjælp, faldt hun pladask for Elinor Laursen. Karen tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver, når hun skal have ny hjemmehjælp.

Annonce

Når Elinor har fri, kan Karen finde på at besøge sin søn i København, fordi det aldrig kan blive det samme med en afløser for Elinor. Anita Graversen

Af Marlene Grøftehauge
Journalist

Annonce

"For 11 år siden var jeg så uheldig at brække min ankel. Det betød, at jeg fik bevilget hjælp til rengøring fra kommunen.

De første gange kom der nogle forskellige. Én af dem var Elinor. Jeg tænkte, at hende kunne jeg virkelig godt tænke mig at fortsætte med, og det fik vi arrangeret med kommunen.

Nu kommer Elinor fast hver anden torsdag og er hos mig i fem kvarter. Hun bruger tiden på at støvsuge, vaske gulv og ordne badeværelset. Det er de hårde ting, jeg har brug for. 

Læs også: Lange skoledage presser rengøringsfolk

Jeg kunne mærke med det samme, at vi havde en god kemi. Elinor og jeg – vi er bare gode sammen.

Vi smalltalker lidt, mens hun gør rent. Op til valget talte vi om politik, og ellers taler vi om børn og børnebørn. Men jeg meget bevidst om, at hun ikke er en besøgsven. Hun er kommet for at gøre sit arbejde.

Vi taler om almindelige ting, men jeg hører ikke til dem, der er negativ og ruger over tingene.

Hvis jeg har en dårlig dag med min diabetes, kan jeg godt sig til Elinor, at jeg er træt eller svimmel. Så støtter hun mig hen at sidde i en stol.

Sommetider har Elinor et lille hul i sin kalender, inden hun skal videre til den næste. Så laver jeg en kop kaffe til os, og hun spiser sin halve rugbrødsklemme. Det er hyggeligt.

Læs også: Rengøringsfolk er nedslidte længe før pensionsalderen

En dag holder Elinor op. Og du kan tro, at jeg ikke tænker på det. For det bliver frygteligt.

Gud nej dog. Hvad så? Så tænker jeg ved mig selv, at jeg kan få én, der er lige så god. 

Men det bliver nok aldrig det samme. For uanset hvor omhyggelig den næste er, bliver det ikke som med Elinor."

#glemmerdigaldrig

Fagbladet FOA giver i serien #glemmerdigaldrig ordet til mennesker, der har haft en ganske særlig oplevelse med et af FOAs medlemmer. 
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du også har en historie om en medarbejder inden for et af FOAs fagområder, som har gjort særligt indtryk og forskel for dig. Skriv til redaktionen@foa.dk.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies